|
Information om klinikken
Jeg er alment praktiserende læge. Jeg er født i 1954,
uddannet som læge i 1982 og uddannet som praktiserende læge 1989.
Til klinikken er der desuden tilknyttet to yngre læger.
Thomas Gregersen er uddannet læge sommeren 2006 og er
ved at specialisere sig til praktiserende læge. Thomas er i klinikken en dag
i hver måned.
Ali Al-Zuhairy er uddannet læge sommeren 2009 og er i klinisk
basisuddannelse. Ali Al-Zuhairy er i klinikken til
daglig.
Der er ansat:
Sygeplejerske Merete Jæger, Sygeplejerske Susanne Prip Mogensen
og sekretærerne Rikke Lange og Rie Vistisen.
Behandlingen foregår som et teamarbejde, hvor alle er
involveret.
Sygeplejersken gennemfører konsultationer under min supervision.
Der er andre læger i huset, som jeg deler reception og
venteværelse med, men de enkelte klinikker er selvstændige, dvs. du er
tilmeldt mig som patient.
Telefontid: kl. 08.00-09.00
Telefontiden er til korte lægesamtaler, hvor der gives vejledning om
behandling, svar på blodprøver m.m., behovet for sygebesøg vurderes og der føres
andre kortere samtaler med patienterne.
Medicin og tidsbestilling
Medicinbestilling henvises til efter min telefontid samt via denne
hjemmeside.
Medicin og tidsbestilling: kl. 9-14
Sygebesøg
Sygebesøg er forbeholdt patienter, der ikke kan transporteres til Klinikken.
Opstår der behov for akut sygebesøg i løbet af dagen bedes du kontakte
klinikken på telefon 98 22 10 12.
Sen konsultation
Onsdag holder jeg aftenkonsultation mellem kl. 13.30
og kl. 17.00. Denne konsultationsperiode er først og fremmest beregnet til
patienter, som vanskeligt kan gå til læge i den normale arbejdstid.
Der er kun afsat kort tid til hver konsultation, så derfor vil du ikke kunne
bestille tid til større attester, børne- graviditetsundersøgelser.
Akut sygdom
Bliver du akut syg, bedes du ringe på klinikkens sædvanlige
telefonnummer. 98-221012.
Såfremt det sker uden for klinikkens åbningstid, henviser telefonsvarer til
vagthavende læge.
Såfremt klinikken er lukket, henvises til vagtring.
Vagtring:
Jeg er medlem af en vagtring med i alt 6 læger. Vi vikarierer for hinanden
ved ferie og kursusfravær samt dækker vagten fra kl. 14 – 16.
Du har derfor altid mulighed for at få kontakt til en læge.
Telefonen lukker kl. 14 og der henvises til vagthavende læge.
Lægevagt
På hverdage mellem kl. 16.00 og 08.00, lørdage/søndage samt helligdage kan du
i tilfælde af pludselig opstået sygdom kontakte
LÆGEVAGTEN PÅ TLF: 70 150 300
Adgangsforhold
Klinikken er beliggende i nye lokaler i Sundhedens hus.
Der er handicapvenlig adgang med stor elevator, gode parkeringsforhold, og
busserne holder lige ved Politigården. Der er invalideparkering foran huset
samt parkering på Åbo og Sauers Plads. Op mod Åbo plads er der 2 timers
parkering.
Buslinje 1-2-3-4-5-6 kører på Jyllandsgade.
Tilbagemelding
Et godt samarbejde mellem patient og praksis er
naturligvis meget vigtigt. Jeg vil gerne ændre ting, når det kan lade sig
gøre. Sig derfor til, hvis du synes, at noget kunne være anderledes.
Husk venligst det gule sygesikringsbevis.
|